SUZUKI-METODEN:

BØRN LÆRER GENNEM ØRET VED EFTERLIGNING

Børn lærer at tale ved at lytte, hovedsageligt til deres forældre og andre personer i deres hverdag og ved at efterligne. Hvis barnets efterligning mødes med opmuntring, fremmer det indlæringsprocessen. Således opnår små børn talefærdighed og ordforråd uden anstrengelse.

Shinichi Suzuki (japansk violinist 1898-1998) mente, at den samme pædagogiske proces: daglig lytten fulgt af efterligning, gentagelse og opmuntring kunne overføres til musikundervisning for børn, så han udviklede metoden, der nu bruges i hele verden i musikundervisning af børn. Undervisningen koncentrerer sig om at udvikle gehør, skabe kontakt mellem øre og instrument og gøre krop og instrument til en helhed. Når eleven behersker et vist repertoire af stykker, introduceres noderne, ganske som man lader et barn lære at læse, når det kan tale sproget. Børn kan starte undervisningen meget tidligt efter denne metode, det kræver blot samarbejde mellem forældre og lærer, hvor forældre hjælper til med øvning mellem timerne, for at understøtte princippet om hyppig gentagelse. Forældre behøver ikke at have musikalske forudsætninger, men skal blot følge lærerens anvisninger.

Hovedformålet med undervisningen er at bidrage til barnets personlige udvikling gennem den tætte kontakt til et kunstnerisk udtryksmiddel.