Frederikssund Musikskole
28. maj 2026

Sommerfestival

Lørdag d. 13. juni kl. 13 omdannes Elværket i Frederikssund til en festivalplads, når Frederikssund Musikskole inviterer til Sommerfestival.

Der er hele fire timers musik delt op i indendørs og udendørs koncerter, og denne eftermiddag er der noget for enhver smag.

Rytmusik-elever fra 1. og 2. klasse spiller på melodika og harmonika, og Strygerorkestrene, Blokfløjteensemblet, Guitarorkesteret 6-løberne og teenagekoret T drops lover blandet akustisk musik, både klassisk og rytmisk.

På den udendørs scene er der rock, jazz og alt det midt imellem, når rockbands, slagtøjsensembler og FM Big Band og det store FM Jubilæumsorkester præsenterer sig.
Koncerterne afløser hinanden så publikum kan opleve musik i en lind strøm frem til kl. ca. 17.

Musikskolens Støtteforening sælger forfriskninger, og der er mulighed for at købe sandwich.

Alle er velkomne og der er gratis adgang, så kom endelig til Sommerfestival: Det bliver faktisk ret fedt!

PR foto af Peter Price, Guitarorkesteret 6-Løberne deltager også ved Musikskolens Sommerfestival, her er det David, Rasmus og Sigurd