Slagtøjscafé i Elværket
Onsdag d. 2. november kl. 19 byder Musikskolens slagtøjs-stjerner ind til koncert.
De fire slagtøjsorkestre, Mini Stars, All Stars, Young Stars og Super Stars og deres lærere Jens Stoklund og Carsten Skov garanterer, at der bliver gang i alle former for slagtøjsinstrumenter og trommer når spotlyset tændes i Elværkets store sal.
Det bliver et musikalsk varieret program med hits som ”Africa”, ”Tico Tico” og ”Master Blaster” men der kommer også stille numre ind imellem, så der vil være noget for enhver smag.
Musikskolens Støtteforening sælger kaffe og kage til favorable priser, der er gratis entré i Elværket, og alle er velkomne.
Foto: Peter Price
Bastian og Emil i en pause ved marimbaen – men de er vilde med slagtøj, så selv i pausen er det svært at lade være med at spille.