Allehelgensoptog i Slangerup middelalderby fredag d. 7. november kl. 17
Krydsfeltet, som består af børn og unge fra Parkteatrets dramaskole og Musikskolen inviterer til et stemningsfuldt Allehelgensoptog gennem Slangerup. Krydsfeltet leder publikum gennem middelalderbyen i en kunstnerisk musikalsk fremstilling af byens historie med fokus på nogle af de spændende fund, der er gjort omkring i Slangerup.
Optoget starter ved Erik Ejegod statuen ved Rådhuset, så det er dér publikum skal møde op kl. 17. Med musik og drama bliver publikum selv en del af historiefortællingen gennem optoget.
Optoget går ad Kannikestræde, Hestetorvet og Svaldergade til Slangerup Kirke, hvor afslutningen foregår indenfor i kirken.
Der vil være noget for næsten alle sanser undervejs – også overraskelser.
Alle er velkomne og der er gratis deltagelse.
Krydsfeltet har tidligere lavet Allehelgensoptog og fortalt historie i Frederikssund og på og omkring Selsø slot, og lavet et sommer-optog i Jægerspris slotspark med fortællingen om Grundloven.
Vedhæftet er billeder fra optoget i 2023 ved Selsø slot samt et foto fra optoget i Frederikssund ved Ådalen fra 2021.
Foto: Gitte Grarup



/logo%20uden%20tekst.jpg?w=116&h=116&q=80&action=fit&sh=60fee)