Kontakt

Musikskolen holder café i Skibby Kino og BANDNIGHT i Elværket.

Frederikssund Musikskole inviterer til to koncerter i novembermørket.

Tirsdag den 8. november kl. 19 er der café koncert i Skibby Kino.

I Skibby kan man bl.a. høre klaversolister, strygersolister, guitarsolister, Strygerensemblet 4-strings og trækbasun/klaver-trioen DAD

De spiller et meget varieret program med musik af bl.a. Mozart, Benny Andersen og Eric Clapton.
Der er mulighed for at købe forfriskninger i Skibby Kino under koncerten og der er gratis entré.


Onsdag den 9. november kl. 19 er der BANDNIGHT i Elværket i Frederikssund



På Elværket spiller nogle af Musikskolens bands op.
Man kan bl.a. høre Triple Confusion, trioen fra Slangerup, der består af guitar/sang, bas og trommer. Bandet er nydannet i sommeren 2016, men medlemmerne har spillet sammen i andre bands gennem flere år. De spiller mest rockmusik.

Flåede Tomater, som er Musikskolens ældste band med 8 år på bagen, består af sang, guitar, violin, klaver, bas og trommer. Bandet spiller alt fra rock over pop til selvskrevne numre, og har spillet en del koncerter efterhånden, bl.a. flere gange til Hornsrock.

Man kan også høre Shuffled Cards, der spiller sej og lækker funky rock. Bandet har eksisteret tre år og har efterhånden opbygget et godt bagkatalog af sange. Shuffled Cards har spillet koncerter i hele Frederikssund Kommune - også til Hornsrock - og er et stærkt og godt sammenspillet band.

Musikskolens Støtteforening sælger forfriskninger i Elværket, og også her er der gratis entré.



Foto: Sandvær/Price Productions:

Sanger og guitarist i bandet Shuffled Cards, David Kølby Ceesay under en øver.

Nyheder

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Nyheder/café-i-Skibby-Kino-og-BANDNIGHT-i-Elvaerket