Frederikssund Musikskole
07. december 2017

Traditionsrig julekoncert i Islebjerg Kirke

 

Onsdag d. 13. december kl. 19.00 holder Frederikssund Musikskole julekoncert i Islebjerg Kirke.


”Vocalgroup T drops”, Børnekor, Juniorkor og ”Sing-A-Song” kor fra Slangerup bærer levende lys ind i kirken i et smukt Lucia-optog.

Desuden kan man høre FM Strygerorkester, FM Kammertrio, FM Guitarorkester, tværfløjteelever, blokfløjteelever og klaverelever.

Fælles spiller en gruppe lærere og elever med Vocalgroup T drops Jan Sommers ”Kom, I hyrder”, dirigeret af Musikskolens chefdirigent Marta Kocon.

 

Der er gratis adgang til koncerten, der forventes at vare ca. fem kvarter.