Frederikssund Musikskole
04. oktober 2017

Spil Dansk uge 2017 med Musikskolen

Uge 44 er Spil Dansk uge i hele landet. Spil Dansk Ugen er årets store fest for dansk musik og musikliv. Der er arrangementer 30. oktober – 5. november overalt i landet: på skoler, spillesteder, virksomheder, kirker, kulturhuse m.m. Kunstnere og arrangører er en blanding af professionelle og amatører. Spil Dansk har eksisteret siden ”Koda” tog initiativet til i 2001, og det startede med at være blot en enkelt dag om året.

Frederikssund Musikskole har bidraget til denne hyldest af dansk musik siden 2003. I år afholder Musikskolen to arrangementer i ugen.

Mandag d. 30. oktober besøger Musikskolens blæserelever og lærere Frederikssund Bibliotek kl. 17.00 og laver en festlig koncert. FM Guitarorkester spiller også, så der er garanti for en meget alsidig oplevelse i Jernbanegade.

Torsdag d. 2. november kl. 16.30 holder Musikskolen koncert på Slangerup Bibliotek.

Her kan man høre blokfløjte-, violin- og klaverelever og møde forskellige grupper fra Korskolen, bl.a. den nye gruppe fra Slangerup ”Sing-A-Song” og de meget velsyngende ”Vocalgroup T drops”.

Der er gratis adgang til begge koncerter.