Frederikssund Musikskole

Rockens historie fra Elvis tilEminem- med Klaus Lynggaard som guide

 

Mandag d. 7. oktober kl. 19.30 på Frederikssund Bibliotek

 

Kender du rockens rødder og historie?

1950'ernes ungdom generobrede kroppen med et livsbekræftende beat, der stjal med arme og ben fra afroamerikansk musik.

I 60´erne satte Beatles og Stones en ny musikalsk dagsorden, og med Bob Dylans sangkunst opstod idéen om rock som et (fin)kulturelt udtryk. 1970´erne havde glam, punk og new wave, hvor 80´ernes stjerner( Michael Jackson, Madonna, Prince m.fl) forventedes at beherske såvel det visuelle som det auditive.

I 90´erne fragmenteredes scenen, hiphop detroniserede rocken som oprørske unges talerør, mens dance- og klubkulturen satte kroppen i centrum og den elektroniske udvikling gjorde det muligt at forvandle teenageværelset til et pladestudie.

I det 21. årh. har internettet radikalt ændret måden hvorpå musik konsumeres og distribueres på.

 

Forfatteren, foredragsholderen, sangeren , DJ´en og musikanmelderen Klaus Lynggaard er en dreven, meget vidende og underholdende musikanmelder, og han vil denne aften tage os med på en rejse gennem rockens historie.

Rejsen bliver naturligvis krydret med masser af go' rock!

 

Billetter á 30 kr. kan købes via bibliotekernes hjemmeside www.bibliotekerne.frederikssund.dk, eller på det lokale bibliotek.