Kontakt

Musikskolen inviterer til Nytårskoncert i Elværket


Musikskolen inviterer til alle tiders Nytårskoncert i Elværket fredag den 25. januar kl. 19.00

Her kan man opleve flere af Musikskolens orkestre og ensembler, FM Strygerorkester, Tværfløjteensemblet, teenagekoret T drops, slagtøjsorkestrene Young Stars og All Stars og FM Big Band samt alle tilhørende lærere.

Pausemusik bliver leveret af diverse solister, så der er garanteret god stemning lige fra dørene åbnes kl. 18.40.

Helt ekstraordinært spiller også FM Musicalkor og orkester, ligesom der bydes på FM Lanciers trup, så alt i alt er det en god ide at medbringe danseskoene, da det bliver svært at stå stille ved denne begivenhed.

Billetter á 45 kr. kan købes på:

Musikskolens kontor
Ved Kirken 5, 3600 Frederikssund,
Telefon 4735 1244
fra mandag d. 14. januar i kontorets åbningstid
mandag - torsdag
kl. 09.00 - kl. 14.00
så længe billetter haves.

Betaling kontant og med lige penge - også mulighed for MobilePay.

Udover de mange musikalske oplevelser udløser billetten et glas bobler og et stykke kransekage.

Der er begrænset billetantal, og kun adgang til koncerten med billet denne aften.

Publikum opfordres til at komme i god tid - dørene lukkes præcist kl. 19.

 


 



PR foto Sandvær/Price:

Medlemmer af teenagekoret T drops holder lydprøve på Elværket


 

Nyheder

13. november 2019
Nu er der åbent for tilmelding til Musikalsk Legestue forår 2020
5. november 2019
Musikskolen holder Café og Bandnight i Elværket

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Nyheder/Nytaarskoncert-2019