Frederikssund Musikskole

 

 Gitte og Søren Nytårskoncert i Frederikssund Kirke

Musikskolen er rigt repræsenteret ved Frederikssund Kirkes traditionsrige nytårskoncert på søndag d. 9.1. kl 15.

Medvirkende er foruden kirkens organist Helgi Breiner Musikskolens juniorkor og ungdomskoret T drops, Gitte Grarup, sopran, Søren Elbo, som er klarinettist i DR Radiosymfoniorkestret, Diamantensemblet og lærer ved Musikkonservatoriet (DKDM).

Nytårskoncerten starter kl. 15 i Frederikssund Kirke, og anden del af koncerten foregår i Præstegården med champagne og kransekage. Til koncerten vil der blive disket op med musik af bl.a. Mozart, Schubert, Puccini, Abba og musicalnumre af Bernstein og Gerschwin.

Der er fri entré.