Frederikssund Musikskole

Musikskolen med i Ungdomsskolens musical

Musikskolen deltager i år i Frederikssund Ungdomsskoles store musical.
At skulle samarbejde med Musikskolen om Ungdomsskolens musical har i mange år været et ønske fra musicalens instruktør Gunhild Bretvad:
I år får hun sit ønske opfyldt - Musikskolen og Ungdomsskolens samarbejde er kommet i stand, og Musikskolen indgår i musicalen "Diva" med et gennemgående engleorkester bestående af strygere og gyldne horn.

Der er spot og fokus på Musikskolens elever, når de fra torsdag d. 17. marts kaster engleglans over den flotte musical.
Engleorkesteret spiller og spiller en central rolle som musikalsk kommentator og underbygning til at formidle historien.

Med i orkesteret finder vi:
Elisabeth Lysholm - violin
Helene Dafnopulu Hansen - violin / trombone
Sofie Bohart - bratsch
Christina Dafnopulu Hansen - cello
Lauge Rønberg - trompet
Ingrid Gyldenkærne Døssing - Valdhorn

Det er Musikskolens lærere Ian Price og Xenia Savery der har stået for den musikalske indstudering.



Med venlig hilsen
FREDERIKSSUND MUSIKSKOLE
Ved kirken 5
3600 Frederikssund

Gitte Grarup
Musikskoleleder