Frederikssund Musikskole

Tre Musikskole-koncerter på Elværket i næste uge

Frederikssund Musikskole afholder tre arrangementer på Elværket d. 29.4., 30.4. og 1. maj.

Mandag d. 29.4. kl. 19.00 er der Slagtøjscafé, hvor slagtøjslærer Andrew Cholvat præsenterer Musikskolens slagtøjsbands, Percussion All Stars og Percussination. Der er garanti for swingende rytmer og højt humør når de to orkestre spiller deres efterhånden store repertoire af klassiske og rytmiske slagtøjsnumre.

Tirsdag d. 30.4. kl. 19.00 er der caféaften hvor en del af Musikskolens violin-, klaver-, guitar- og tværfløjteelever underholder med musik fra det klassiske repertoire, Bach, Händel og Brahms. Der kommer også en saxofonelev og spiller musik af bl.a. Michael Jackson. Til begge disse arrangementer er der gratis entré, og Musikskolens Støtteforening sælger forfriskninger.
Se program længere nede

Onsdag d. 1. maj kl. 19.00 indbyder Musikskolens kor, T drops til en helt speciel koncert i Elværket med skønne sange, lækker lyd, fest, ballade og performance.

Koret optræder med klassiske og rytmiske korsatser og blandt de venner, der kommer forbi i år er pianisten Balder Neergaard, elbassisten, Peter Ravn Andreasen samt nogle af de violin- og slagtøjselever, der var T drops´ rejsefæller på Musikskolens nyligt veloverståede tur til England.

Det bliver en forrygende aften med overraskelser!

Koncerten starter kl. 19, men kom i god tid, der er nemlig en lille forfriskning før koncerten begynder!
Til T drops and Friends er der Entré: 20 kr. pr. person.



Plakat

 
Program for Caféaften d. 30.4.

Simon
Jay Beckenstein : Morning Dance
Leon Russel: This masquerade

Simon og Morgan
Michael Jackson: Black and white

Marie, Elisabeth, Laura og Amalie
Beethoven: Ich liebe dich

Maria
Go tell aunt Rhody
Pippi Langstrømpe

Katrine Liv Poulsen
Bach: Menuet nr 1

Kristine Drewsen
Gebauer: Menuet

Sille Nielsen:
Tema fra James Bond

Isabella Bressendorff
Beethoven: Tema fra forårssonaten
Beethoven: Tema fra 7. symfoni

Sigrid Bak Regueira
Händel: Chorus fra Judas Maccabaeus
Brahms: Waltz

Helene Dafnopulu
Jules Massenet : Meditation

Nina
Mozart: Andante fra Tryllefløjten

Monika og Juliane
Mozart: Der vogel bin ich ja fra Tryllefløjten
Mozart . Das klingt so herrlich fra Tryllefløjten

Juliane , Nina, Monika, Mie, Anna, Laura., Emile og Hille
Vivaldi: Foråret fra De Fire Årstider

Ret til ændringer forbeholdes