Kontakt

 

Musik for babyer i Frederikssund hallen

 

Onsdag d. 21. oktober starter Frederikssund Musikskole et nyt hold for babyer på 1-12 måneder og deres forældre. Babymusik er ikke undervisning i traditionel forstand, men musikalsk samvær under ledelse af en musiklærer, og undervisningen kan bruges som inspiration til at fortsætte det musikalske samvær hjemme. Gamle børnesange vil blive genopfrisket og suppleret med nye, og deltagerne kan hente inspiration til, hvordan man selv kan improvisere med sang og bevægelse, mens man ammer, giver flaske, skifter ble eller leger med sin baby. Musik og sange stimulerer barnets sanser og den sproglige og motoriske udvikling.

Undervisningen foregår i Dansesalen i Frederikssund hallen onsdage kl. 14.15-15.00 og strækker sig over 8 undervisningsgange. Folder med flere oplysninger kan downloades her på siden via undervisningstilbud - holdundervisning 0-8 år - babyer med forældre.

Nyheder

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Nyheder/Musik-for-babyer-i-Frederikssund-hallen