Frederikssund Musikskole
25. november 2019

December med Frederikssund Musikskole 

Musikskolens elever og lærere øver lystigt på julens melodier, og ind mod jul er der i år tre gratis arrangementer, som hele Frederikssund kan få glæde af.

 

Allerede på fredag d. 29. november kl. 16.30 er der optog i gågaden i Frederikssund med FM Nisseorkester, der kl. 17.00 hjælper Borgmesteren med at tænde det store træ ved ”Vandkunsten”.

Orkestret laver både juleparade og spille julemelodier før og efter, at træet tændes.

 
Onsdag den 11. december kl. 19.00 holder Musikskolen den traditionsrige  julekoncert i Islebjerg Kirke. 

Her vil Musikskolens kor lave Luciaoptog med levende lys og synge julesalmer- og sange og der vil være masser af julemusik med Musikskolens ensembler og orkestre, blandt andet FM Strygerorkester.


På museet Færgegården spiller FM Nisseorkester lørdag d. 14. december kl. 12.30.
Her er Musikskolen med til at skabe julestemning ved Færgegårdens julearrangement og juletræssalg.


 



Foto:

Sandvær/Price: Anna spiller tværfløjte ved en tidligere koncert i Musikskolen. Den 11. december spiller hun i Islebjerg Kirke, og d. 29.11. og d. 14.12. er hun og blæservennerne med til at skabe julestemning ved FM Nisseorkesterets optog og koncerter.







Privatfoto Marianna Petterson: Medlemmer fra Musikskolens korskole gør klar til Luciaoptog i Islebjerg kirke.